Nothing Ear (stick) - unboxing, design og håndværk
Indpakningen af Nothing Ear (pinden) viser allerede, at Nothing simpelthen vil være anderledes. Den aflange æske, som man skal rive op på begge sider for at åbne den, minder mere om en slik med tre hjørner, end at vi har med indpakning af en høretelefon at gøre.
Når jeg river den op, løber en stille smerte igennem mig, for når den først er åbnet, er emballagen til Nothing Ear (pinden) meget mere til restaffaldet. I den ene ende kommer tilbehøret til høretelefonerne imod dig, som du har pakket i en papkasse. Indeni er det medfølgende papirarbejde, nemlig quick start guide og et USB-C ladekabel.
I den anden ende glider etuiet med in-ears indeni ud, hvilket ved første øjekast mindede mig om de læbestiftetuier min bedstemor plejede at have. Ikke desto mindre kan jeg få noget ud af designet. Det er noget andet, selvom det ikke er helt så lommevenligt som opladningsetuierne hos nogle af sine konkurrenter.
Kombinationen af en gennemsigtig ydre skal, det rillede hvide interiør, hvor in-ears er sat præcist i, den røde finish på en af enderne, som har USB-C ladestik og en uanseelig skinnende sølv kontrolknap og til sidst sarte "intet" bogstaver gør designet af Nothing Ear (stick) unikt.
Sagen er også udsat for ridser. Efter blot en kort tids brug blev de første ridser mærkbare på den gennemsigtige plastik. Nøgler og lignende skal bestemt holdes væk!
Den gennemsigtige ydre skal omgiver in-ears som et udstillingsvindue. Ved at dreje den ydre skal 180° kommer vi til in-ears. Mekanismen føles smørblød. Den lysende status-LED viser, at in-ears er klar.
I øvrigt behøver du ikke nødvendigvis at lægge sagen fra dig. Selv når den ligger ned, ruller den ikke vildt rundt, men har derimod et tyngdepunkt, der bliver ved med at justere den opad med øretelefonerne.
Designet af øretelefonerne er lige så slående som opladeretuiet. Det gennemsigtige og forholdsvis korte håndtag giver et indblik i den indre funktion af Nothing Ear (pinden), i det mindste indefra. Endelig smelter håndtaget næsten sømløst ind i den hvide krop. Ifølge IP54 er øretelefonerne beskyttet mod støv og vandsprøjt, så intet står i vejen for at have dem på under svedig sport eller i regnvejr.
Som halv-i-øret høretelefoner kræver øretelefonerne ikke udskiftelige ørepropper. Vi skal nu se nærmere på, hvordan one-size-fits-all, som blandt andet kendes fra Apples AirPods, påvirker bærekomforten.
Intet Øre (pind) - bærekomfort
Med in-ears skelnes der mellem dem, der er udstyret med udskiftelige ørepropper og såkaldte half-in-ears, som kommer i én størrelse i stedet for bløde og udskiftelige ørepropper.
Begge typer har deres fordele og ulemper, hvorfor in-ears med propper normalt trænger dybere ned i høregangen og får bassen mere præcist frem takket være deres bedre isolerende egenskaber. Half-in-ears sidder derimod lettere og diskret i øret, men på grund af deres one-size-fits-all tilbyder de færre justeringsmuligheder for den enkelte øregang.
Mit indtryk af bærekomforten ved Nothing Ear (pinden) er yderst positivt. Det ergonomisk formede hus forbliver i øret selv ved hurtige bevægelser og den lave vægt på kun 4,4 g gør, at øretelefonerne kan bæres næsten ubemærket. Hos andre bærere kan dette dog se helt anderledes ud, hvorfor du ikke kan udtale dig generelt her.
Nothing Ear (stick) - Hardware
Intet giver næsten ingen information om hardwaren. Du vil forgæves lede efter en liste over de tekniske data i den medfølgende hurtigstartguide, og der er også få på den officielle produktside.
Alt hvad man ved er, at vi har at gøre med en 12,6 mm dynamisk driver udstyret med en kombineret PEN+PU membran. Frekvensområde, impedans og følsomhed forbliver ukendt.
Nothing Ear (stick) - lydkvalitet
Først og fremmest: Ligesom bærekomforten varierer lydopfattelsen meget fra person til person. Sådan lyder Nothing Ear (pinden) for mig:
Lyden af Nothing Ear (pind) falder klart ind i kategorien af afslappede musiklyttere, der foretrækker en særlig varm, dynamisk lyd, hvor de fleste musikgenrer er særligt behagelige for øret.
Det, der markant påvirker lyden, er designet af Nothing Ear (pinden). Som tidligere angivet mangler øretelefonerne isolerende egenskaber, så ekstern støj forbliver hørbar, og der opbygges lidt tryk i bassen. Softwaren er i stand til kunstigt at booste manglen på bas, men fans af hiphop og elektronisk musik vil ikke få noget for pengene med det.
Selvom Nothing Ear (pinden) mangler substans i lavfrekvensområdet, klarer den sig rigtig godt på andre områder. I Queens "Don't Stop Me Now" kommer mellemtonerne godt igennem, den høje vokal og bagvokal rammer det rigtige sted uden at komme i vejen. Følelsen af sangen formidles passende.
I "Wilderness" af Explosions In The Sky viser Nothing Ear (stokken) deres styrker i form af rumlighed og lokalisering, men også deres balance. Detaljer er lette at høre og tydeligt adskillelige. Lydbilledet sløres lidt ved høj lydstyrke.
Jeg kunne især godt lide lytteindtrykket af stemmer, især med lydbøger og podcasts. Det åbne design betyder, at stemmer er mindre påtrængende og meget tættere på en rigtig samtale.
Nothing Ear (stick) - Funktioner
Aktiv støjafbrydelse
Hvis du leder forgæves efter Nothing Ear (pind). Alle må selv tage stilling til, om de har brug for funktionen. ANC er en nyttig funktion på længere ture. Imødekommende yderligere ANC er bestemt en nice-to-have.
Bluetooth-kodekere
SBC og AAC er understøttet. Desværre kommer Nothing Ear (pinden) ikke overens med specielle low-latency codecs såsom aptX eller særligt højopløselige koder såsom LDAC. Ikke desto mindre lyder øretelefonerne også rigtig godt med AAC. Mange Android-brugere ville helt sikkert have ønsket sig flere codecs i denne prisklasse.
Ellers lader Nothing Ear (pinden) intet tilbage at ønske, når det kommer til tilslutning. Parring via Bluetooth 5.2 fungerer uden problemer, og rækkevidden er ikke forsømt.
Service
Øretelefonerne styres ved at trykke på håndtaget. Tryk én gang for at pause eller genoptage afspilning. Indgående opkald kan også besvares med et enkelt tryk. Dobbelttryk skifter spor eller afviser et opkald. Hvis du trykker tre gange, springes der frem eller tilbage under afspilning, og ved at trykke og holde nede øges eller mindskes lydstyrken.
Når du trykkede på håndtaget, gled øretelefonerne af og til og skulle justeres. Den kliklyd, som øretelefonerne laver, når de trykkes på, er positiv. Så du vidste med det samme, om gestus blev genkendt.
Begge ørepropper reagerer på de forskellige trykmønstre. Med Nothing X-appen kan alle handlinger omtildeles med undtagelse af et enkelt tryk.
Carrier detektion
Nothing Ear (pinden) er i stand til automatisk at sætte afspilning på pause, når du tager dem ud af øret, og genoptage dem, når du sætter dem i igen. Dette fungerer godt indtil videre, men pause og genoptagelse er en smule forsinket. Funktionen kan slås til og fra i appen.
Lav latenstilstand
En særlig "low latency mode" er tilvejebragt i appen for at undgå forsinkelser mellem lyd og billede i film eller spil. I testen behøvede tilstanden dog ikke nødvendigvis at være aktiveret, hvis man ville se en video. Selv uden lav latenstilstand er billede og lyd synkrone.
Mikrofon
Mikrofonens stemmekvalitet er anstændig, og opkald kan foretages klart og forståeligt med den. Et støjfilter er til stede og fungerer også godt til at reducere vindstøj. Øretelefonerne har dog det svært med vejstøj.
App
Nothing X-appen er tilgængelig til download til både Android- og iOS-enheder i de respektive butikker.
Appen er overskueligt struktureret og byder udover de allerede nævnte funktioner også på en equalizer med fire forprogrammerede profiler (balance, mere bas, mere diskant, stemme) og en individuel indstillingsmulighed for de lave, mellemste og høje frekvenser.
I indstillingerne er der punktet "Find øretelefoner", som udløser en kvidren af øretelefonerne. Firmwareopdateringer modtages og importeres automatisk via appen. Batteristatus på både in-ears og opladningsetuiet kan også aflæses på appens startskærm.
Intet Øre (pind) - batteri
Intet udtaler sig om kapaciteten af de indbyggede batterier. I stedet er der tale om en 7-timers driftstid med én batteriopladning. Med etuiets opladningsmulighed får du op til 29 timers køretid. Opladningstiden er angivet som 55 minutter eller 10 minutter for 2 timers musikafspilning.
Disse værdier afspejles også i praksis. Ved 75% volumen fik jeg omkring 6 timer ad gangen. Etuiet belastede øretelefonerne næsten 4x. Øretelefonerne var fuldt opladet efter 60 minutter i etuiet. En funktion, som Nothing Ear (pinden) mangler, er kontaktløs opladning. I stedet er du bundet til USB-C som den eneste opladningsmulighed.
Øre (pind)
Moderne udseende
God bærekomfort (subjektiv)
Enkel betjening
Dynamisk lyd
App med EQ
God mikrofonkvalitet
God batterilevetid
Ingen ANC
Ingen specielle codecs
Dybder er noget forsømt
Ingen trådløs opladning
Nothing Ear (stick) er et cool stykke teknologi med et unikt look. Man skal gå på kompromis, når det kommer til funktionerne. Mange konkurrenter i samme priskategori har ganske enkelt mere at byde på med aktiv støjreduktion, højopløselige codecs eller trådløs opladning.
Lydmæssigt falder Nothing Ear (pinden) dog ikke af vejen. Den særligt afbalancerede, varme lyd passer til de fleste musikstile, og lydbøger og podcasts kan også glimrende lyttes til. Kun elskere af bastung musik får ikke noget for pengene i forhold til lyd, fordi lavfrekvensområdet er noget forsømt på grund af det lille isolerende sæde.
mezut
23. Marts 2023 13 til: 48
Hej, jeg overvejer mellem Stick og Ear 2. Har du en sammenligning af, hvordan de adskiller sig i lyd?